Ny kultur på vej i Knarrklassen

Tid:   02-11-2011

Af Peter Wolsing – en personlig kommentar.

Jeg er ny i Knarrklassen – og så alligevel ikke. Mine første Knarrsko blev trådt i starten af 70’erne hvor jeg sejlede med Erik Korshagen i OD 20. Det førte bl.a.til, at jeg designede en stor rød IKC plakat med Knarrens tværsnit som motiv. Sidst i 70’erne blev det til sejlads med Allan de Nully Brown i OD 50. Siden gik der 30 år før jeg nu sejler med Tom og Ole i OD 120. Så hel historieløs er jeg ikke.

Til gengæld er jeg ny i Knarr-bestyrelsen og har kunnet følge med i de følelsesladede meninger om admiral, admiralshat, njaft m.m. og at en gruppe lidt ældre knarrsejlere ikke bryder sig om ”alt det nye”. Jeg forstår jer godt – man ”dræber” ikke bare en kultur, der har været med til, at holde sammen på klassen i 30-40 år.

Historisk har admiralitetet med al dets væsen været kulturbærer og samlingspunkt for en ”klike” af arkitekter, kongelige og andre spidser. Denne ”klike” er nu ++50, flere +70 – alle har haft nogle fantastiske sommerstævner ”med hele familien”, IKC og meget mere. Rigtig gode minder under admiralens hat.

På den anden side skal man også søge mod stadig tilpasset forandring, der afspejler nutid og fremtid.

Den nuværende bestyrelse har gjort et kæmpe arbejde med at stramme klasseregler, tegninger, kapsejladsformater og hjemmeside op så det i dag er ”second to none” – alt sammen ”tekniske discipliner”. Men hvad blev der lige af kulturen.

Så hvad nu.

Jeg tror ikke man vælger at sejle Knarr fordi der er en admiral. Min holdning er, at det er KNARREN der skal være kulturbærer. En af verdens flotteste både. ”Jeg cyklede for nylig langs Øresund hvor det blæste 10 m/s fra syd og en enlig båd krydsede mens den krængende 25 grader – to harmoniske sejl – fantastisk flot – og ja da jeg kom tættere på kunne jeg se det var en Knarr”.

Samtidig med denne ”Vintage Classic Sailing” har vi en klassebåd, der holder i alle aldre. Nyligt har vi set OD 13 og OD 15 blive shinet op og fået ny flot hvid alu-mast – klar til race eller tur med familien.
Knarren er unik – og det er denne unikness vi skal have formidlet til de nye generationer. Allerede nu kan vi se at nye kommer til.

Så mit opråb til den bestyrelse jeg selv sidder i er, at nu har de sidste sæsoner været præget af nytænkning på de tekniske områder. I fremtiden skal der arbejdes på at skabe en synlig kultur, der kan bære de næste generationer.

Den gamle klike vil jeg opfordre til, at modtage en anerkendende ”status” og et misundende blik på alt det I har oplevet med Knarr’en. Og forene jer med alt det nye – det er den vej verden går.

Og så vil jeg opfordre til, at vi finder et fælles samlingspunkt – det kunne være ”Admiralens efterårssejlads” der har vægt på det sociale på land. Så kan vi mødes – unge som ældre.

En ny kultur er på vej.

”Njaft” fra Peter