Ældre nyheder 2013-2015

3. januar 2017 15:44 , af Peter Bøttcher

Knarr klubben Årsresultat 2014/2015 og budgetoplæg for 2015/2016

Vi glæder os til at se så mange af Knarr Klubbens medlemmmer som muligt til årsmødet på torsdag d. 19.11.2015 Husk at melde dig til på perflemming.pc@gmail.com hvis du kommer til spisningen kl 18.00 inden den officielle del starter kl 19.00

Link til Årsresultatet 2014/2015 er her

Link til budgetoplæg 2015/2016 er her

Link til IKA referat 2015 i udkast er her

På forhåbentligt gensyn

Bestyrelsen


IKC 2015-KNARR-T-SHIRTS

Kære sejlervenner

Mandskabet på OD92 satsede på Ilse Jakobsens IKC 2015-KNARR-T-shirts. Vi satsede og snublede i et restlager, som vi gerne sælger for 1/3-delen af kostprisen:

Slå til for 50 kr. pr. trøje! send en mail til

bente@vildmedhonning.dk

eller tag en eller flere med hjem fra Årsmødet i Skovshoved den 19. november. Henvendelse til Per Flemming eller Mathilde,- kontant eller mobile pay.

Tak for i år og på gensyn i 2016.

Glædelig Jul og godt nytår fra OD 92

Bengt, Mathilde og Bente


Invitation til årsmøde 2015

 

Dansk Knarr Klubs Årsmøde 2015

torsdag d. 19. November 2015 kl. 19:00

Skovshoved Sejlklubs Restaurant

Fra kl 18.00 inviterer Knarr Klubben på middag og øl.
Tilmelding senest 12. november til perflemming.pc@gmail.com

Dagsorden finder du her

Vi glæder os til at se så mange Knarr sejlere som muligt, så skippere og andre medlemmer inviter gerne jeres crew med.

Bestyrelsen


Havelågen genopstår i Skovshoved

Tid:  02-10-2015 12:00

 

Havelågesejlads i Skovshoved d. 11. oktober 2015 kl.10

 

Vær med til at slutte sæsonen af med en hyggelig match efterfulgt af

 

en god frokost. Såfremt der er opbakning nok til arrangementet, har 

Dommer Mellerup fra SKS meldt sig til at styre slagets gang på vandet.

Der startes med et skippermøde i Sejlklubben.

Tilmelding til Jakob Zarp (mail: jakobzarp@gmail.com)

  -Ps: Har du Havelågen, så kontakt Jakob


KDY stævne med fint besøg

 

KDY stævne med byger, strøm og en RIGTIG pokal "dame"

KDY var arrangør til årets sidste Knarr stævne med Lars Ive som årets banevært. Og det blev endnu et velgennemført stævne med Rungsted som fine rammer og solid opbakning hos Knarr sejlerne. Det var ligeledes atter en weekend i året, hvor strøm og vind gjorde sit for at skabe tumult i placeringerne og ikke mindst baneleder Jesper Adler havde sit hyr med at få lagt en regulær startlinje. Selv det sorte flag var ikke nok for nogle!

På trods af udfordringerne blev det til 7. sejladser og Lars Gottfredsen & team DEN 90 gentog sidste års triumf med en god serie, fulgt af Ib Ussing & team i DEN 111 på 2. pladsen og DEN 113 Morten Reinhold & team på 3. pladsen. Morten og hans team har vist en stærk stigende formkurve i året og som nye i klassen er det jo ganske imponerende i et så konkurrencepræget felt!

Så til det med pokalen. Efter flere års fravær er et par af de fine sølvpokaler kommet retur til bestyrelsen. De skal naturligvis ikke længere samle støv i et fjernt pulterkammer, og derfor var Alf Pehrsson vandrepokal også blandt præmierne til vinderen, og blev efter forskrifterne for pokalen overrakt af Tove Pehrsson til vinder Lars Gottfredsen i øvrigt omgivet af KDYs mange opti sejlere.

Om pokalen

Alf Pehrssons Vandrepokal er udstedt af Tove Pehrsson til minde om vor dygtige drage- og knarrsejler Alf – først OD 93 så OD 108. Alf Pehrsson døde i maj 1991. Pokalen uddeles til vinderen i Skovshoveds knarrstævne for IKC forår. Pokalen er evigt vandrende og skal ikke graveres. Pokalen vil blive uddelt første gang 2008, og vil altid blive overrakt af Tove Pehrsson, såfremt hun har mulighed herfor.


Forslag fra medlemmerne

 

Forslag til Knarr-generalforsamlingen 2015

Sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag d. 19. November, hvor vi afholder årets Knarr-generalforsamling. I henhold til vedtægterne vil vi i henlede opmærksomheden på, at forslag som medlemmerne ønsker til afstemning skal sendes til bestyrelsen inden d. 15. September.

Sejlerhilsen

Søren Kyllebæk

Formand og Admiral


DM - DEN 90 ny Danmarksmester

Tid:  21-08-2015 12:00

DEN 90 er ny Knarr Danmarksmester.


Efter 4 sejladser i springende 3-5 m/s og kraftig strøm blev TEAM DEN 90 med Lars Gottfredsen, Anders Fisker, Kasper Bonnevie (lørdag) og Casper Peetz (søndag) de nyslåede mestre i Knarr klassen og viste de øvrige 23 deltagere hvordan det skulle gøres. Udover de to vandrende halvmodeller havde Georg Jensen sponsoreret meget fine præmier – tak herfor. På anden pladsen var en af klassen nye besætninger, nemlig Morten Reinhold, Christian Milert Hansen og Kim Fremlev Larsen i DEN 113 og på tredje pladsen DEN 111 med Ib Ussing, Otto Langhorn og Theis Palm.Vovsepokalen (bedste kvinde) gik til OD15, hvis nye ejer Mads Freek Petersen sejlede med Tine Engstrøm og Emilie Freek Petersen. Stort tillykke med pokalen og den flotte placering som nr. 13 i første kapsejlads med båden. Tårbæk Sejlklub med Anton Vester som stævneleder og Henrik ”Hønse” Paulsen som baneleder viste sig igen at være et godt team, som med kyndighed ledte begivenheder på vandet godt hjulpet af mange hjælpere og med nogle dejlige rammer på land i deres smukke havn og klubhus, som emmer af rigtig solid sejlerhygge.I år gentog Knarr klubben arrangementet ”DM Middag” lørdag aften, som var åbent for alle Knarr sejlere og Knarr interessede. Ca 40 deltager holdt en dejlig fest med god mad og drikke, som Nicolai Lassen’s i bedste IKC stil var banemand for, tak til Nicolai. Med 24 deltagere er Knarr klassen i fin form og vi kan glæde os over at der i de seneste mange sejladser er observeret spændende dueller om pladserne og point’ene uanset hvor man bevæger sig på resultatlisten.


IKC 2015 site og fotos

Tid:  04-08-2015 12:00

IKC 2015 resultater og foto’s

Så er IKC skudt i gang og på linket herunder kan du følge resultaterne af sejladserne. 

http://kdy.dk/uploads_kaps/ikc2015_results.htm

Og på linket herunder kan du se foto’s og læse mere om begivenhedernes gang under IKC

www.kdy.dk/ikc2015

Alle Knarr sejlere er også velkomne til at kigge forbi Knarr Landsbyen til præmieoverrækkelse og mole øl når bådene kommer ind sidst på eftermiddagen.

Sejlerhilsen

Søren Kyllebæk
Formand og Admiral


Velkommen til IKC 2015

Tid:  01-08-2015 12:00

 

Velkommen til IKC 2015   

Så er der ikke længe til det International Knarr Championship, der i år afholdes i Skovhoved fra d. 2. – 8. August. Alle interesserede er velkommen til på første hånd at være tilskuer til de intense sejladser fra vores VIP-båd. Og til bagefter at dyrke de sociale venskaber med sejlerne i Knarr Landsbyens lounge. Alle er også velkommen til at  tilmelde sig Midweek Party tirsdag d. 4. august og/eller Award Dinner lørdag d. 8. august. Billetter kan købes hos vores kasserer Per Christensen (perflemming.pc@gmail.com)

Se det store program for regattaen her

På Knarr Klubbens vegne vil jeg gerne takke de mange frivillige og ikke mindst de mange sponsorer, der har gjort det muligt, at vi kan afholde en fantastisk regatta, som både sportsligt og socialt vil være i særklasse.

På gensyn i Skovshoved Havn.

Søren Kyllebæk

Formand & Admiral


Sommerstævne 2015 Præstø

Tid:  24-07-2015 12:00

 

S O M M E R S T Æ V N E T  2015

Årets sommerstævne blev, som vanligt, en bragende oplevelse for deltagere og besøgende. Selvom sejladserne er benhårde, og der ikke bliver givet ved dørene, er stævnet alligevel præget af, at det generelt er familien, der sejler i bådene. Og det er i den ånd, at vi skal forsøge at videreføre sommerstævnet også i de kommende år.

Årets kolde sommer holdt lige en behagelig pause i uge 27, med dejlige temperaturer og sejladser vekslende fra 2 til 12 m/sek. Der var ingen uheld under stævnet, og stemningen både til søs og på land var i top. Dommer Jørgen Mellerup og hans besætning på dommerskibet og i bådene sørgede for gode baner, god kommunikation over VHF, og god afvikling af alle 8 sejladser. Vejret stod Præstø sejlklub for, og det gjorde de også godt.

Mandag aften havde Præstø sejlklub fyret op under grillen til en velkomstmiddag, tirsdag var den lokale vinmand på besøg, og der blev smagt på 10 forskellige vine, så hyggen kunne høres vidt omkring. Onsdag afholdtes mid-week middag på Cafe Mocca, hvor fotograf Jens Fischer præsenterede et slideshow fra sejladserne, og pagajen for sidste båd indtil mid week blev udleveret og champagnen blev drukket af den førende båds mandskab – af sølvskålen - helt efter traditionen. Fredag aften holdtes en dejlig sammenkomst i Dambæks have, hvor Præstø sejlklub stod for middagen. Rygterne vil vide, at de sidste kom til køjs lørdag kl 04.30 og gjorde Præstø uptown usikker by night…..

Vi var i år kun 11 både, hvilket er i underkanten af hvad der er forsvarligt til dækning af omkostningerne, så vi må appellere til at flere ser muligheder for at deltage i 2016.  I år havde flere både lidt udskiftning i besætningen, og det er jo absolut muligt at dele op, så nogen sejler båden til stævnet, nogen deltager i sejladserne eller bare nogle af sejladserne, og nogen sejler båden hjem efter stævnet. Der er rimelig fleksibilitet ved et sommerstævne, så bak op om det fremover!!!

Til sidst tak til alle frivillige hjælpere i Præstø – i har virkelig gjort en kæmpe indsats! De skal have et kæmpe NJAFFT

Se resultat listen her:Resultatliste_sommerstævne

Bedste hilsner

Sommerstævneudvalget


North trimdag 2015

Tid:  29-05-2015 12:00

North trimdag med bølge – og hjernegymnastik samt ny teknik

læs beretning her: Beretning North Sails


Sommerstævne 2014 Nykøbing S

Tid:  07-07-2014 12:00

Kære Knarr sejler,

 

Medens du ser ud på en grå januardag og drømmer om forår, har vi nu fastlagt sommerstævnet i 2014. Det bliver i år i Nykøbing Sjælland, og det bliver i uge 28 - altså en uge senere end traditionelt, idet der har været fremsat ønske herom, og udvalget håber det vil give flere mulighed for at deltage.

 

Så noter i kalenderen Sommerstævne 7.-12. juli 2014 i Nykøbing S.

 

Vi vender tilbage med nyt

 

Med venlig hilsen

Sven, Mikkel og Per

 


the best IKC ever- the American way

Tid:  12-09-2013 12:00

The best IKC ever – the american way

Da amerikanerne tog hjem fra IKC 2012 I København var de ikke I tvivl – the best IKC ever. Nu er det en uge siden 8 danske besætninger forlod IKC 2013, og ingen tvivl – the best IKC ever – the american way. 
Det var stor, større, størst og en masse skønsang om the k-NARR.



Danskerne på toppen fra start 

Lad os starte med det sportslige. Allerede fra starten af stævnet var de tre øverste flag danske på scoreboardet. Søren Pehrsson, Lars Gottfredsen og Tom Carlsen stod øverst – og det blev de ved med. Først til allersidst lykkedes det Jon Perkins at snige sig ind til en samlet andenplads. Det blev til 10 sejladser, 8 på the circle og to på cityfront – tak til Larry Ellison, at vi måtte låne din bane fredag. 
Sejladserne blev styret med fast hånd af PRO Bartz Schneider, der med vanlig amerikansk venlighed fik det hele til at gå op i en højere enhed, på sejlernes præmisser. Ingen sorte flag, kun lidt ”I” og lidt ”Z”, hvis vi var lidt for ivrige i startboksen. 
Der blev givet god information på VHF’en – sådan da, læs flg. case: 

Hvor mange både har tyvstartet når ”hundredeogto” er for tidlig? 
Jeg sejlede selv båd 102 om søndagen, en rigtig hurtig båd – det havde vi allerede set til tune-up’en. Så da dommerbåden i sejlads 1 råbte de tidligt startende både op var vi ikke i tvivl – ”hundredeogto” var for tidlig. Det viste sig ikke at være hele sandheden, måtte vi erkende da vi vendte om for at komme ned bag startlinjen igen – for her mødte vi nummer 100 og nummer 2 – en noget aparte fornemmelse, vi var altså ikke for tidlig. 
Jeg tror de var ligeså chokeret på dommerskibet. Siden beklagede dommeren fejltagelsen og vi fik halveret vores 9. plads i sejladsen til 4,5 point. Tænk hvis de dog bare havde sagt nummer ” to og hundrede”… 
Vi fik dog revanceret og vandt 2. sejlads i nummer hundredeogto.



Slutstillingen 

Søren med besætningen Christian Nylykke, Peder Holm og Jesper Riise var klart bedst hel vejen i gennem. Så da sidste sejlads skulle sejles, hvilket ikke var nødvendig for Søren, tog de tre sidstnævnte over for at se AC på cityfront. Søren som ville stille op i bedste IKC ånd fandt lidt tilfældige gaster + Finn Leerbeck og gik ud og lavede sin 3. plads i sidste sejlads. Så meget velfortjent at Søren kunne tage IKC trofæet med hjem til Danmark igen. I alt fire danske besætninger på de fem første pladser. 


Nye fokke på alle både 
En af de fantastiske ting amerikanerne havde arrangeret var nye Doyle fokke på samtlige både. Det, sammen med nye alumaster gjorde, at der var en lang større ensartethed på bådene. Der var lige et par stykker der tog lidt mere vand ind end andre, en enkelt kun med gode gamle klamper og der var vel også en to-tre favoritbåde – men alt i alt meget fair både – tak for det.



Lad os skynde os på land 
Vi var jo spændte på hvad vores amerikanske værter havde arrangeret på land – hvordan ville de hamle op med ”knarr-landsbyen” fra København 2012. Hvor skal vi starte? Jo, selvfølgelig var der en ”Knarr-village”, hvorfor ikke – et fast samlingssted i The Commandor House, hvor der var morgenmad, skippermøder, dagens præmier, lidt øl, vin og burgers m.m.m. Knarr-village er kommet for at blive til et IKC. 
Og så var der lige alt det andet. Allerede når man fik det 48-siders IKC katalog i hånden kunne man fornemme at overliggeren var hævet. Mere glossy og mere gramvægt. Inden i blev man mødt med Aston Martin, Moët & Chandon, diverse winerys og andre annoncer fra ”the sunny side of life”. 
Jeg husker torsdag, hvor jeg stod med en friskåbnet østers i den ene hånd og et glas Belvedere Vodka i den anden – mens jeg hørte Ben Ainslie underholde om AC (det gør han sikkert stadigvæk). Der var ikke et øje tørt.



Alle Knarr vennerne 

IKC er et unikt samlingspunkt. Det igen at møde Knud Wibroe, der er still going strong (blev næstbedste amerikaner), møde hans Kirsten og få et kram af Big-Mike – det hører med. Finde ud af at norsk stadig er et charmerende sprog, selv om man ikke forstår det hele. Og som noget nyt, at det var lykkedes at få en tysk båd med – så Knarr-familien vokser. 
Selv boede vi hos Saloma og Bob Fisher – hold da op – på mange måder. Bob, der er arkitekt havde i 1965 købt denne grund på Belvedere og bygget et fabelagtigt hus (nu den fjerde renovering) med en udsigt som var fuldstændig fantastisk, over bugten og ned til Yachtklubben. 
Det der dog var mest slående var Knarr-ånden i huset og alle de Knarr ting der var. Her var to mennesker, der har været med hele vejen – og som kunne hele historien – og vise den frem. Min morgenmad blev spist på en Knarr tallerken, kaffen drukket af en Knarr kop, serveret af Saloma, der var iført Knarr forklæde, alt imens hun fra tid til anden brød ud i en Knarr strofe – fuldstændig fantastisk og svært at hamle op med når man kommer fra det kolde nord. 
Jeg fik dog scoret lidt point, da jeg så ”den røde IKC plakat fra 1973” hænge i huset – og kunne fortælle at den havde jeg tegnet og produceret.



Thanks a lot 
Så jeg ved, at jeg på vegne af alle danske besætninger kan sige tak til Brent Crawford, der tog det helt store logistikarbejde, Larry Drew, Mike Ratiani for housing m.m. og alle de andre der gjorde dette IKC til ”the best ever – your way”. 

/Peter, gast hos Tom Carlsen 


Knarren- Øresunds hurtigeste båd

Tid:  13-08-2013 12:00

Knarr'en er Øresunds hurtigste båd

Vi er mange der har vidst det længe. Knarr'en er bare den hurtigste båd på Øresund. Det beviste tre stk. ved årets ØRC sejlads, der må betegnes som den absolut mest betydningsfulde sejlads på året. 90 både var til start, heriblandt sprit nye X-både, Farr 40, Swan 45 og meget mere.

Tillykke til Thomas og hans besætning.


Sejlads og råhygge i Sletten

Tid:  16-06-2013 12:00

Det var noget nyt der skulle prøves. 5 sejladser + "tvungen" frokost - det blev bestemt en succes.
Lørdagen var lige efter bogen - 3 gode sejladser med kraftig strøm. Flere forsøgte sig ude i søen, men desværre.
Vores skarpe baneleder var lidt mere betænkelig ved søndagens format, der beskrev at sejlads ikke måtte startes efter 1145. På mit ur gik starten 1144,45. Typisk for Christian Lerche - uhyggelig præcis.
Vi lever jo i Danmark og skal jo ikke bare have det hele forærende - så vejrguderne sørgede for at alle var drivvåde inden vi kunne komme ind og nyde en velfortjent frokost i Slettens hyggelige og meget velkomne klubhus.

På banen blev det sejr til Anders Myralf, med Lars Gottfredsen på andenpladsen og Kim Bruhn-Petersen på tredie.

Tak til Sletten Bådeklub, Ole Hjort, Christian Lerche og alle de frivillige.

Resultatet

Tæt sejlads ved topmærket.

Hvis de dog bare gad at hjælpe "fordækkeren".

Vinder Anders Myralf modtager "Gin/tonic pokalen".

Baneleder Christian Lerche og hyggeonkel/stævneleder Ole.

Intens stemning til "6." sejlads. SKÅL.


Tæt i toppen til Mellerup Cup

Tid:  01-06-2013 12:00


Der var tæt blandt de tre første både ved weekendens 6 sejladser ved Mellerup Cup. Kun to point skilte nummer et og tre. Sejrherren blev Kim Bruhn-Petersen med 11 point, efterfulgt af Tom Carlsen med 12 og med Anders Myralf på tredjepladsen med 13 point.
Som sædvanlig havde SKS lavet et fantastisk arrangement med 6 gode sejladser til vands og med moleøl og lørdagsgrill – og med et flot gavebord til præmietagerne – TAK TIL SKOVSHOVED SEJLKLUB.
Så alle de 18 Knarr (ATTEN) med besætning havde en rigtig god weekend med rigtig god stemning.

Vi glæder os til at se mindst lige så mange i Sletten om to uger – HVOR VI AFSLUTTER MED FÆLLES FROKOST SØNDAG – det er skønt at være Knarr-sejler.

Se resultatlisten


Årsmøde 2013

Tid:  12-01-2013 12:00

Referat fra ÅRSMØDET

den 22. november 2012

Her er link til referatet fra årsmødet

Her er link til formandens beretning