H.K.H. Prins Henrik

15. februar 2018 22:00 , af Peter Bøttcher

Det er med stor sorg, at Dansk Knarr Klub har modtaget beskeden om H.K.H. Prins Henriks bortgang. Vi sender vores kondolencer til Hendes Majestæt Dronningen og den kongelige familie. 

H.K.H. Prins Henrik har været ejer af Knarr OD 57 Triton,  dernæst OD 71 Triton II, og senest OD 115 Triton III. Gennem sit store engagement i sejlsporten og hans interesse for Knarr klassen var han en hædersmand, der altid var parat til at stille op når sejlsporten kaldte. H.K.H. Prins Henrik nød at give noget tilbage til den sport, han holdt så meget af. Læs mere på Kongelig Dansk yachtklubs hjemmeside, der i en nekrolog beskriver H.K.H. Prins Henriks store engagement i sejlsporten.

Æret være hans minde.

Dansk Knarr Klub