Dansk Sejlunion har udsendt følgende. Klik på linket om Corona herunder for seneste opdatering. Vi må max være 25 personer på startlinjen, så det hjælper os nok ikke meget. Lad os håbe det bliver bedre inden sæsonstart.
Til klubformænd, ungdomskontakter, kontaktpersoner for kapsejlads og surfkontakter, kontaktpersoner for sejlerskoler samt formænd for klasseorganisationer
Regeringens udmelding om, at den organiserede foreningsidræt igen kan mødes og træne sammen i større grupper, er en rigtig god nyhed. Åbningen kommer med perfekt timing, nu hvor vi står over for sæsonstart. Med et loft på 25 kan vi gennemføre mange aktiviteter. Alle de sejlere, der har været nødsaget til at træne alene eller i små grupper hele vinteren, kan igen komme på vandet i et større felt. Sejlerskoler kan gennemføre deres udendørs undervisning, og vi kan begynde at sejle kapsejlads under de former, vi kendte fra efteråret før vinterens store nedlukning.
Vi har nu opdateret vores coronaside på dansksejlunion.dk efter de retningslinjer, vi har modtaget fra DIF og Kulturministeriet. Her kan du som sædvanlig finde råd og vejledning i forhold til de nye muligheder, åbningen giver os. Blandt andet er det igen muligt at samle op til 500 personer til kapsejlads, hvis visse krav overholdes, ligesom det er tilladt at træne flere grupper af op til 25 samtidig.
Foreningslivet og fælles træning har stor betydning for det mentale velvære. Det er særdeles positivt, at politikerne har øje på det i deres forhandlinger og givet os i den organiserede foreningsidræt lempeligere vilkår.
For at gøre det så let som muligt for dig at finde den information, du har brug for, har vi nu samlet alle oplysninger om corona på en enkel side,
www.dansksejlunion.dk/corona. På den måde slipper du for at skulle orientere dig på flere forskellige sider, hvis du varetager flere roller i klubben.