Søndag den 6. august kl. 15.00 – 83 dage fra i dag – åbner IKC Landsbyen

15. maj 2022 10:41 , af Nicolai Lassen

Beslutningen er enstemmig: Pandemien er sendt på lang sommerferie, når ”The Knarr Landsby” slår byportene op for alle vores Knarrvenner, lørdag den 6. august kl. 15.00 i Rungsted. Det er version: 52.0

Vil vi det eller ej, så skal vi - Knarr sejlere - også skal se ind i en ny tid.

Det danske IKC – team har været dybt fokuseret på at skabe de bedste sportslige rammer for at skabe den hårdeste konkurrence de 33 besætninger imellem. Kendte North sejlmager Theis Palm og ja troldmanden selv – Henrik Søderlund, har sammen med den international kendte Christian Rasmussen jr. taget de danske Knarrsejlere – og ikke mindst deres både i skole. Ikke den hyggelige skole, der hvor vi snakker om det – sammen. De 4 sejlere har valgt den hårde skole, hvor disciplin og rettidig omhu er nøgleordene.

Torsdag d. 5. maj kom Theis Palm og hjalp med mastetrim på Knarr molen, de enkelte Knarr sejlere fik styr på trimmet bådene i den rækkefølge de dukkede op. Efterfølgende blev der sejlet aftensmatch i Skovshoved, Christian Rasmussen var træner på vandet under sejladsen. I weekenden den 7 - 8 maj, var der undervisning og træning igen nøgleordene i Knarr Trim Cup. 

Christian Rasmussen var igen klar og hjalp med trim af knarren, taktik på vandet og frisk inspiration til kapsejladssæsonen. Både på vandet i sin RIB og supplerende med teori på land med den lange sejlpind der daskede ivrigt over rygstykkerne på de Knarr sejlere der havde svært ved at forstå lektien.

Der er mening med galskaben, som er sponsoreret af både den danske knarrklub og den nationale sejlsportsorganisation Dansk Sejlunion.

Sikre at alle Knarr, lever op til den højeste standard til IKC, så det altid er besætningen, deres kvaliteter og dagsform - fremfor den udtrukne Knarrs kvaliteter -, der afgør resultaterne på mållinjen. Historisk set har sejlene på de enkelte både altid været undskyldningen for dagens håbløse resultat, når de skulle forsvares i Knarr landsbyen bagefter. Sådan bliver det ikke i år.

Styrke de danske Knarrsejleres sportslige kvaliteter, der er nok et ufortalt ønske om at lade vores udenlandske venner boltre sig i de sekundære resultater til IKC?

Sociale aktiviteter: Intet IKC uden en Lay Day

I Rungsted skal du vælge mellem den internationale golfturnering, eller (må jeg klart anbefale) den store københavnske ekspedition.

Nyhavn sidste pirat – og nu Knarr sejler – Jes Schmidt står sammen med deres skribent i spidsen for en legendarisk tur, ud og opleve 1000vis af gode historier, mennesker og oplevelser. Både smuk natur, historiske attraktioner, hverdagsliv og skjulte områder, hvor nye bydele skyder op. Københavns Havn har alt fra storslået arkitektur til hjemmebyggede husbåde. Vi har kyndig guide med på turen.

Når sulten melder sig, tjekker ekspeditionen ind i Bådklubben Valby og deres flydende klubhus. Valby – navnet på klubben, som ligger i Sydhavnen skyldes, at det var taxachauffører fra Valby Taxa, der i 1970 stiftede klubben. Menuen er lækkert smørebød, hvor der ikke er sparet på pålægget og bundfrosen snaps, I finder det ikke bedre i København. Tilbage ender dagen på det legendariske skib ”Mary” lige midt i Nyhavn, der hvor alle sejlere tidligere tabte deres penge og ærbarhed inden de nåede hjem.

Som aktiv Knarr sejler, er der kun et – og helt personligt udestående - for et vellykket IKC 2022? Ansvaret for det perfekte sommervejr i Rungsted og sejlervejret ude på Øresund.