Code of Conduct

Dette er det første udgave af Code of Conduct for kapsejlads i en Knarr.

Dansk Sejlunion har udarbejdet en etisk kodeks for dansk sejlsport, herunder kapsejlads, fra oktober 2008, som Knarrklubben anerkender.

Knarrklubben har imidlertid ønsket at udbygge Sejlunionens kodeks med en række praktiske bemærkninger og gode råd om det specielle ved kapsejlads i en Knarr. Hensigten med retningslinjerne er, at de skal medvirke til at gøre det endnu mere interessant og fair at sejle kapsejlads i Knarr. Herudover skal de bidrage til at gøre kapsejlads til en større oplevelse for både nye sejlere i Knarrklassen og en stor gruppe af de, der allerede sejler Knarr.

Der er mange holdninger og synspunkter om, hvad man forstår ved ”fair sejlads” og god opførsel på banen. Knarrklubbens bestyrelse ønsker derfor at afprøve nærværende retningslinjer ved en række sejladser, før det afgøres om retningslinjerne skal fastholdes, revideres eller skrottes.

Knarrsejlerne opfordres derfor indtil videre til at følge retningslinjerne under kapsejladserne i 2010.

Retningslinjerne har følgende indhold:
1. Dansk Sejlunions etiske kodeks fra 2008.
2. Knarrens generelle sejlegenskaber.
3. Knarrklubbens etiske retningslinjer for kapsejlads: 
    a. Starten: Undgå at kuske - ved fejl tag straffen. 
    b. Kryds: Vær tydelig i dine manøvrer og din tegngivning. 
    c. Topmærket: Ved fejl: Tag straffen korrekt. 
    d. Afvisermærket: Pas på krydsende både. 
    e. Lænseren: Pas på masterne. 
    f. Gaten/bundmærkerne: Vær tydelig i tegngivning og pas på både, der er gået i stå. 
    g. Mållinjen: Hold fri af kapsejlende både. 
    h. Protester: Læg protest, hvis en modpart har lavet en åbenbar fejl og ikke taget sin straf. 
    i. Særligt omkring masterne: Pas også på Vindex. 
    j. Undgå kollisioner: Hvis uundgåeligt - forsøg at lade bådene glide af på hinanden.

DANSK SEJLUNIONS ETISKE KODEKS

Hermed en ultrakort udgave af Dansk Sejlunions etiske kodeks for sejlsport, herunder kapsejlads – senest revideret oktober 2008.

Det er sejlsportens ambition at være åben og gennemsigtig, og det er kapsejladsens væsentligste attraktionsværdi, at der er tale om en gennemskuelig konkurrence, hvor intet er givet på forhånd. Dermed skabes der et deltager- og tilskuerengagement, som er væsentligt for kapsejladsens fortsatte udbredelse og popularitet.

Kapsejlads er baseret på vedtagne objektive regler, således at alle deltagere kender rammerne og reglerne for konkurrencen. Kapsejladsen i Danmark er således bygget op omkring en række skrevne og uskrevne etiske spilleregler, der er meget væsentlige at holde fast i: Fair play, respekt for modstanderne, ordentlig opførsel på og uden for banen osv.

Kapsejlads har desuden den store kvalitet, at både udøverne og tilskuerne engageres følelsesmæssigt. Kapsejlads er således præget af engagement, intensitet og viljen til sejr, og disse egenskaber står på ingen måde i kontrast til det etiske kodeks.

Men kapsejlads har også slægtskab med kampen og konflikten. Og konfliktindstillingen kan give destruktive udslag. Kapsejlads kan blive en strid om ekstern gevinst: Prestige og profit. Under kapsejlads kæmper nogle med frygten for at tabe, og andre bliver kyniske og tager ethvert middel i brug for at vinde. Således kan kapsejlads være en arena for degradering af mennesket og menneskelige værdier.

Følgende normer kendetegner de kapsejlere og de af kapsejladsen øvrige aktører, der søger kapsejladsens positive værdier:


    1. Alle gør deres bedste. 
    2. Kapsejlerne viser værdighed både ved sejr og nederlag. 
    3. Alle parter overholder kapsejladsreglerne og normerne for fairness og sportsmanship. 
    4. Afgørelser truffet af kapsejladsledere og andre officials respekteres. 
    5. Alle parters talent, potentiale og dygtighed respekteres. 
    6. Helbred prioriteres altid højt og unødvendige helbredsrisici undgås. 
    7. Der bevares en høj standard for personlige opførsel i og uden for konkurrence. 
    8. Alle er opmærksomme på deres eventuelle betydning som rollemodel. 
    9. Alkohol og andre rusmidler er ikke forenelige med kapsejlads. 
    10. Enhver for doping er bandlyst. 
    11. Truende og voldelig adfærd samt nedsættende tale og skældsord i forhold til alle kapsejladsens aktører er uacceptabelt. 
    12. Frivilliges indsats respekteres og værdsættes.

Kapsejlads har mange indbyggede værdier. Kapsejlads kan give mange gode oplevelser af glæde, fællesskab, udfordring, spænding, præstation og udvikling. Her ser man kapsejladsens nære slægtskab med legen, og under de umiddelbare oplevelser ligger der dybere værdier.

Glæden ved kapsejlads skal være det bærende element, hvor også det sociale aspekt finder indpas. Derfor er den fordomsfrie gensidige respekt mellem alle kapsejladsens aktører, dvs. kapsejlere, trænere, ledere, trænere, forældre, kapsejladsledere og andre officials nødvendig.

KNARRENS GENERELLE SEJLEGENSKABER

Knarr er en relativ tung, langkølet båd med et større overhæng agter (hækken), kombineret med et begrænset sejlareal. Dette giver båden en række egenskaber, som man skal være opmærksom på.

Båden er meget stabil på kryds – også ved relativt høje vindstyrker – men dermed også svær at fortage større kursændringer med. For at foretage større kursændringer – eksempelvis falde af ved et mærke, falde agten om en styrbord båd, man næste kunne gå foran – kræves at man slækker meget/helt af på storsejlet (og eventuelt også kickingstrap) - for at båden kan lystre roret. Fokken kan godt forblive tothalet.

Man skal også være opmærksom på, at båden går meget forskellig højde på kryds i forhold til vinden, afhængig af om der eksempelvis er 3 m/s eller 6 m/s. Dette skal man være særlig opmærksom på, når man skal passere andre både på kryds på modsat halse, idet et pust kan ændre kurserne betydeligt for begge både. Det samme gælder for områder med mindre vind. Dette forhold forstærkes ofte, da vindretning på pustet ofte kan være en anden end middelvinden.

Båden er også relativ langsom om at komme i fart efter vending, hvilke man skal tage hensyn til, særligt nå man ikke har ”retten til vejen”. På kryds kan man eksempelvis godt opleve at – den man troende man var ”langt foran” - er man lige pludselig ikke foran!

Vær opmærksom på at hækken svinger ud ved kursændringer! Eksempelvis gælder det i starterne og i bundmærkerundingen, hvor luv båd kan have svært ved at skære op ved udvendigt overlap. Det gælder også ved tætte vendinger på kryds hvor en læ båd skal være opmærksom på hækken. Ved kursændringer på læns lige inden bundmærke kan hækkens udsving medføre, at man skal give flere lænsende både plads ved mærket.

KNARRKLUBBENS ETISKE RETNINGSLINJER

STARTERNE

Starterne i Knarren kan være en udfordring, da man gerne vil være i god fart i startøjeblikket, særligt pga. bådens høje vægt og det relativt lille sejlareal.

Hvis man har timet sin start således, at det ser ud til, at man er for tidlig, opleves det som usportsligt at falde/presse en læ båd: kuske. Sejlerne opfordres derfor til at holde kurs, eventuelt slække ud og/eller luffe op. Hvis man fortsat er for langt fremme og noteres for at starte for tidligt, må man tage sin straf. Det opfattes ikke fair play, at læ både, som formentlig har timet deres start rigtigt, får ødelagt starten af en uheldig timing fra en luv båd. Læ båden opfordres derfor til at nedlægge protest mod både som ”kusker”.

I staterne skal man også være opmærksom, hvis man som indhentende båd etablerer et indvendigt overlap. Det er begrænset, hvor meget manøvrefrihed en luv båd har pga. dens hæk, som kan svinge ned i en læ båd, hvis den hurtigt skal skære op. Endvidere kan den luv båd have mindre manøvrefrihed pga. lav fart.

Har man startet for tidligt og ønsker at starte om, opfordres man til at tage størst muligt hensyn til de andre både. Slæk ud, fald af eller vend afhængig af situationen. Det er ikke fair play ikke at tage mest mulig hensyn til de andre både, bare for, at man selv hurtigt kan komme til at starte om!

KRYDS


Både lige efter starterne og senere på krydset kan der opstå hektiske situationer mellem styrbord og bagbord både. Her opfordres sejlerne til klart at signalere til både, som man er på kollisionskurs med, hvad man vil foretage sig. Hvis situationen er svær at vurderer, opfordres styrbord-halse-både til klart til at tilkendegive, om man mener at en bagbord-båd kan gå foran (”vinke” den foran eller afvise den). Styrbord-båden kan vælge, at ”vinke” bagbord-båden foran, selvom den må falde lidt, fordi det kan være en fordel for begge både. Styrbord-både opfordres altid til at ”besvare” forespørgsler fra bagbord-både, så der ikke opstår tvivl i sidste øjeblik.

Hvis en styrbord båd signalerer, at en bagbord båd ikke kan gå foran, er det op til bagbord båd enten at falde af for styrbord-båden eller at vende i dens læ.

Vælger bagbord-båden alligevel at gå foran, bør den holde sin kurs og fart og ikke panik-vende lige foran styrbord-båden. Er der alligevel fare for kollission bør styrbord-båden undgå kollisionen ved at falde af og omgående signalere protest og sætte protest flag.

TOPMÆRKET

Det er nok her der opstå flest kritiske situationer. Bådene samles, kommer ofte på forskellige halser, ligesom en dårlig vending, strøm, vindlæ mm. ofte kan gøre situationerne ekstra kritiske.

Har man lavet en fejl og vil rette sin fejl med en 360 grader vending, kan man, hvis der er plads, med fordel søge til luv og gennemføre sin 360 grader vending, før man runder afvisermærket og falder af til læns. Når man gennemfører sin strafvending, skal man huske, at den skal være en fuld 360 grader vending.

Såfremt topmærket og afvisermærket ligger tæt på hinanden, vil det under normale omstændigheder blive opfattet som ”snarest muligt og klar af de andre både” (kapsejladsreglerne 44.2), hvis man venter med at tage sin straf, når man er kommet ned på lænseren og er fri af de andre både.

Har man ramt Topmærket, bør man normalt ikke falde af til under lay-line til afvisermærket for at tage sin straf der, da det ikke vil være muligt at passere afvisermærket uden at vende til bagbord halse, hvilke kan give farlige situationer.

AFVISERMÆRKET


Når der faldes af til læns efter afvisermærket, opfordres sejlerne til at være særligt opmærksomme på både deres egen båds hæk og de foran sejlende bådes hække. Man skal også se efter de krydsende både – og i frisk luft ikke mindst deres master og ens eget hækstag, da masten på de krydsende både kan fange hækstaget.

LÆNSEREN

Vær opmærksom på krydsende både.

Som på kryds opfordres man til klart at signalere til de nærliggende både, hvad man har til hensigt at foretage sig, hvis manøvren kan medfører at der opstår farlige situationer. Dette omfatter luffe/bomme/skære op, falde af og holde kurs!

Som nævnt nedenfor skal man være særlig opmærksom på masterne på læns - det er både overfor krydsende både og lænsende både på modsatte halser.

På læns opfordres man også til at tænke på helheden, og ikke kun på en enkelt båd, som man kunne få lyst til at luffe ”i skoven”. Det kan sagtens være fornuftigt at luffe en eller flere både og for herved at sikre eller forsøge at sikre sin position eller forbedre sin position, men hvis det alene sker i irritation over en anden båd, opfordres man til at undlade.

GATEN/BUNDMÆRKERNE

Med den lange hæk skal man være opmærksom på, at man let kan komme til at skulle give plads til de andre læsende både langt oppe af banen, hvis man gennemfører mærkerundingen i en relativ stor bue.

Når man nærmer sig gaten opfordres man til overfor de nærmeste både at signalere, hvilket bundmærke man planlægger at runde. Man opfordres også til klart at signalere, hvilke både man vil give plads ved mærket og, hvilke både, man ikke mener, skal have plads. Når man har tilkendegivet overfor en båd, at man ikke agter at give plads, opfordres den anden båd til ikke at tiltvinge sig pladsen, men enten at forsøge at ”stoppe” båden og undgå kollision, eller sejle ud i læen, hvis dette er muligt. Er dette ikke muligt, opfordres man til at skære op og gennemføre en vending for at undgå kollision. Hvis man mener, at man ikke fik den plads, man havde ret til, opfordres man til at lægge en protest. Husk også styrbord-bagbord reglen før man når til mærkereglerne!

Man skal også være opmærksom på, at når der kommer flere både til samme bundmærke næsten samtidigt, vil de bagfra kommende ofte sejle hurtigst, da de ofte har fri vind. Dette bør de bagfrakommende tage hensyn til i god tid, da de som indhentende både ofte ikke har nogen rettigheder i forhold til bådene foran – ofte er der ikke etableret overlap rettidigt.

Knarrens lange hæk kræver, at både med ret til plads ved mærket, får pladsen – også i læen ved hækken - så man kan skære op på kryds.

Når man runder bundmærket opfattes det ikke som fair sejlads, hvis man forsøger at genere de bagved liggende både, eller både i læen, med en ”ekstra stor bue” eller tilsvarende.

MÅLLINJEN

 
Når man nærmer sig mållinjen på læns, vil bådene ofte blive presset sammen, hvorfor man her skal være ekstra opmærksom på masterne.

Det er ikke ”fair sejlads” ikke at holde sig godt fri af endnu kapsejlende både, når man har passeret mållinjen. Her skal man være opmærksom på, at den psykologiske gene godt kan være væsentlig større end den faktiske ulempe. Dette gælder både, hvis mållinjen ligger ved topmærket, men også hvis man går i mål på læns.

Efter sidste sejlads, skal man holde godt fri at kapsejlende både, når man sejler mod havnen.

PROTESTER


Hvis man mener et have retten på sin side, opfordres man til at vise protestflaget omgående og praje protest.

Hvis en anden båd mener, at du har lavet en fejl, er det ikke fair sejlads ikke at tage sin straf, medmindre, du er helt uenig. En 360 grader vending er normalt en ret blid straf. Det opfattes positivt, hvis båden, der har lavet fejlen, tilkendegiver overfor den protesterende, at den tager straffen, men blot venter på at kunne gøre det uden ulempe for andre.

Det er fuldt acceptabelt, at der er situationer, man er uenige om, og som bør afgøres af juryen. Men det er ikke fair sejlads, når en rorsmand forsøger at slippe i håb om, at den anden part ikke orker en protest høring eller hellere ”vil ordne det i baren”.

En væsentlig ting ved protester kan være værdien i beviser. For at få en fair udgang - opfordres sejlerne til at notere sig kritiske situationer - også mellem andre både - og efterfølgende til at give sine observationer loyalt videre til protestkomiteen. Det opfattes ikke som fair adfærd, at ”vende det blinde øje til”.

Ved målgang bedes sejlerne om klart at tilkendegive overfor dommerskibet, såfremt man har en protest. Har man har haft sit protestflag oppe, men alligevel ikke ønsker at nedlægge protesten – muligvis, fordi man er blevet ”klogere” på situationen eller reglerne - opfordres sejlerne til at give dommerne og den/de implicerede både underretning herom.

SÆRLIGT OM MASTERNE


Da Knarren er ret smal, og båden kan krænge en del til både lu og læ, kan masterne let komme til at berøre hinanden under kapsejlads, hvor der kan nævnes følgende situationer:

I starter eller lige efter staten vil bådene til luv ofte krænge mere end de læ både. Hvis en læ båd presser sig meget tæt på en luv båd – særligt, hvis luv båden er længere fremme end læ båden - kan masterne let fange hinanden.

På kryds: Hvis man vender meget tæt op i læen på en anden båd.

Både, der mødes på kryds og læns: Her skal bagbordhalse-bådene være meget opmærksomme på deres master i forhold til styrbord-bådene.
På læns: Her skal både tæt på hinanden og på modsat halse være opmærksomme.

Ved havnemanøvrer, og når man lægger bådene ved siden af hinanden, skal man også være opmærksom. Generelt opfordres sejlerne til, når de fortøjer til hinanden, så skal bådene lægges i modsat retning.


UNDGÅ KOLLISIONER

Knarrerne er tunge og dyre både, og under kapsejlads er der er risiko for personskader. Selv om man har retten på sin side, og den anden tvinger sig en ret, som han/hun ikke har, opfordres man til at undgå enhver form for kollision.

Hvis man er kommet i en situation, hvor kollisionen er uundgåelig, prøv da at tænke på, hvordan man kan reducerer skaderne mest muligt. Hvis man kan få bådene til at ”glide af” mod hinanden ved at sejle samme vej, reduceres skaderne ofte væsentligt. Ved kollisioner mellem både, der sejler modsat hinanden, bliver skaderne ofte væsentligt større.

Hvis der er et mærke, man ikke kan holde, eller hvis der ikke er plads, opfordres man til ikke at forsøge at tiltvinge sig pladsen. Hvis man skulle tage en ekstra omgang inden mærket for at undgå en kollision, opfordres man til dette. Hvis man mener at have retten, kan man lægge en protest og eventuelt søge om godtgørelse.



2010-03-11/kbp/ht