Bengt - sin helt egen Burg - er sejlet bort

18. april 2023 12:54 , af Nicolai Lassen

Bengt - sin helt egen Burg - er sejlet bort

En af 1900 tallets store skærmtrolde, berømt som musikvært på DR og P3, hvor han mødte sin Mimi, politikeren og fik Rasmus. Mere end 3000 aftener rullede Bengt ”Lykkehjulet” ud i mange danske stuer.

I knarren var Bengt skipperen med piben skruet godt fat - midt i det altid store grin.

Nok født med det danske rødbedepas, men italiensk i hjertet. Flydende i både kulturen og sproget.

Når Bengt stillede op til kapsejlads, var det stemningen ombord, der afgjorde nationaliteten på hækflaget, og det var sjældent dansk.

Bente Askjær, Bengts hustru nr. 2 - og forretningspartner i honning og trøfler - var fast gast og den reelle chef både i hjemmet, forretningen og ombord.

Resultaterne på banerne var oftest ganske beskedne, men stemningen altid i top.

Personligt erindrer jeg et sommerstævne i Præstø. I vores fælles visdom havde Bengt og undertegnede aftalt at servere “byg selv” pizza på grill. Bengt skulle stå for pizzadejen, men blev overrasket over den mængde, som pizza til 100 sultne sejlere kræver. Først nu kan jeg afsløre, at dejen ikke var færdiggæret. Sejlerne var sultne og med på idéen, men der blev afregnet dagen efter, hvor flere klagede over ondt i maven.

Ja, festen omkring Bengt og besætning var altid stor, men altid på Bengt præmisser.

Knarren havde både hos Bente og Bengt en lille hylde i deres hjerter også efter OD92 blev solgt og sejlsporten blev lagt på hylden.

Nu har sejler Bengt sagt farvel, Bengt har fundet sin bedste pibe frem skruet den ekstra god fast og begyndt sin sidste sejltur ind i evigheden.

Æret være Bengts minde.