Til Informationsmødet i morgen aften i Rungsted, er følgende indlæg modtaget fra Kim Bruhn-Petersen OD137:

Har vi i Dansk Knarr klub besluttet det vi egentlig gerne vil?

Tak for initiativet til mødet på tirsdag.

På baggrund af den seneste generalforsamling og beslutningerne på denne, kan jeg godt blive usikker på, om disse beslutninger er med til at fremme, at der kommer flere Knarr-sejlere i DK på sigt.

Der, hvor jeg ser udfordringerne er, at Dansk Knarr klub ser ud til at have overgivet en stor del af beslutningskompetencen til IKA, eller måske mere problematisk til medlemmerne af regeludvalgene, der kan fortolke reglerne og give forskellige dispensationer.

Mit overordnede mål er, at vi får et regelsæt som understøtter en positiv udvikling af Knarren, primært i DK, men også gerne i andre lande.

For at få en sådan udvikling, kan jeg kun tilslutte mig, at der er et internationalt  stramt regelsæt for, hvordan grundstrukturen i Knarren skal være, herunder særligt et ensartet regelsæt, hvis nogen måtte ønske at bygge nye knarr-både, således  - at uanset hvor båden er bygget - kan disse både relativt nemt blive målt ind som Knarr-både i alle de lande, hvor Knarrer er eller bliver aktive. Det samme gælder for brugte både, således at disse både uden større ombygninger kan flyttes mellem landene. Som jeg ser det, havde vi nærmest dette regelsæt inden årsmødet 2019.

Med de seneste vedtagelser på årsmødet, ser det for mig ud til, at den fulde endelige beslutningskompetence er overgivet til IKA. Dette finder jeg er uhensigtsmæssigt, da jeg mener, at de nationale knarr-klubber – og som appel instans den nationale måler -  meget gerne må have den endelige beslutningskompetence inden for områder, der specifikt vedrører udviklingen af Knarren til særlige ”lokale” forhold.

Som jeg ser det, er det DK der historisk har drevet udviklingen af Knarren til den fine båd, vi har i dag. Jeg kan være stærkt i tvivl om, denne udvikling var sket, hvis det havde været i et fælles IKA-regi. Jeg har meget svært ved at tro på, at man var blevet enige om ret meget. Det er denne positive udvikling, som jeg er bange for vil ophøre med det nye regelsæt.

Som eksempel kan jeg nævne indførelsen af alu-masten, siddebrædder, ny mulighed for aptering (2 køjer uden skabe),  mulighed for at flytte skødespil frem, gennemgående sejlpinde, besætningsvægtgrænser etc.  Med stor respekt for US og Norge tror jeg ikke, vi havde fået gennemført nogle af disse tiltag, hvis vi skulle have været blevet enige om ”en fællesnævner”.  Jeg tror også, at der er god grund til, at vi ikke ville blive enige. Vi  har faktisk nogle meget forskellige forhold at sejle under, tillige med måden vi bruger bådene på.  Hvis man har været i Oslo, kan man kunne konstatere, at det nærmest er både til weekend ture, hvor kapsejlads på et højere niveau ikke fylder så meget som i DK /US. Der er er ret langt fra den generelle bådstandard på Oslo både og de både vi generelt har i DK.  Resultaterne fra IKC afspejler for mig også klart, at der er meget forskellig brug af bådene i Norge, US og  DK, hvor US og DK nok nærmer sig hinanden. På samme måde er bådene i US selvsagt ombygget til det relative hårde vejr, de sejler under, og er nærmest alene udstyret til kapsejlads/day-cruise. Med de vindstyrke begrænsninger vi har til sejlads  i DK, ville man jo ikke få meget sejltid i SF. (Jeg kender ikke vindstyrkebegrænsningerne for Norge). 

Når der er sådanne betydelige forskelle i brugen, vejrforholdene, og miljøerne, er det bl.a naturligt, at US afstiver deres både, har kraftigere rigge/master, og sejler med tungere besætninger, ligesom lysten til at investere i en alumast selvsagt kan være mindre i Norge end i US/DK. Det er blot  et par eksempler.

Som jeg ser det, har det været en stor fordel for vores udvikling af Knarr, at vi har kunne drøfte og vedtage ændringer til bådene på vores årsmøder, og så få disse ændringer implementeret med det samme, Vi har så i den næste sæson kunne være klar med de forbedringer, der nu er vedtaget.  På samme måde har det været en fordel, at Knarklubbens regeludvalg har haft mulighed for på enkelte både at afprøve nye tiltag, inden de blev implementeret for alle andre Knarr-både i DK.

Jeg har også set det som en fordel, at vi var underlagt en DS-måler, således at han kunne fortolke vores regler og træffe afgørelser for de danske både. Herved har der også været en  naturlig (sund) begrænsning i Knarr-regeludvalgets beslutningskompetence.

Som jeg ser det,  er en af ulemperne ved de nye regelsæt, at beslutningerne skal tiltrædes af de andre lande, hvilke formentlig kun vil ske med en betydelig tidsforskydning.

Hvis vi på det seneste årsmøde, eksempelvis var blevet enige om at nedsætte sejldug-vægten, reducere besætningsvægtgrænsen, eller at bruge storsejl uden slæder, ville en sådan beslutning- efter min opfattelse - først kunne få effekt fra august 2020, når IKA-gruppen havde truffet deres beslutning.  Herved ville fornyelse af vores sejl nok gå fuldstændig i stå, indtil man var sikker på, at det nye regelsæt blev vedtaget. Det samme gælder fsv. også omkring de uafklarede punkter ved skødestolpen, hvor det for mig, endnu er uklart, hvad der gælder.

For at lempe på disse uhensigtsmæssigheder kunne det tænkes, at det lokale regeludvalgt gav lokal dispensation,  indtil der forelå endelig beslutning. Ulempen ved at øge beslutningskompetencen for det lokale regeludvalg er at herved kan dette udvalg rent faktisk gå ind og træffe beslutninger, uden at disse har været forelagt på et årsmøde, eller har afstemt fortolkning med  DS-måleren, og dermed kan man få nogle ”lokale regeludvalg” der rent faktisk kommer til at få den reelle beslutningskompetence, uden om årsmøderne, og nærmest også udenom IKA-regelsættet. Dette er vel lidt af den udvikling, vi har set i US. Dette finder jeg ikke er i de Danske Knarr sejleres interesse.

Kort summeret op, foreslår jeg, at man tager beslutnings kompetencen tilbage til Knarr-årsmødet, og Dansk Sejlunion inden for de områder, der ikke har noget med selve bygningen af Knarren at gøre.  Den præcise opdeling mellem lokal årsmødekompetence og IKA`s område  må dygtige bådfolk/regelfolk kunne afgøre.

Det vil være meget hensigtsmæssigt, hvis bestyrelsen på det kommende møde oplyser om:

• Hvilke beslutningskompetence har DK - årsmødet – for udviklingstiltag på Knarren?
• Hvilke beslutningskompetence har regeludvalget – for udviklingen af Knarren?
• Kan det danske Regeludvalg træffe afgørelser, der ikke forinden har været forelagt årsmødet?
• Kan det daske regeludvalg komme med forslag til IKA, som ikke forinden har været forelagt og  godkendt på årsmødet?
• Kan Norge og US nedlægge ”veto” mod Danske tiltag? 
• Kan det Danske Regeludvalg nedlægge veto mod tiltag i US og Norge?
• Vil det DK-Årsmødet altid blive hørt forinden, der træffes beslutninger af IKA?
• Beskriv gerne tidsforløbet for tiltag, som Danske Knarr ejere ønsker at få gennemført? – Indtil der foreligger en endelig IKA godkendelse, som indføres i regelsættet?

Kim Bruhn-Petersen         februar 2020