Lørdag den 6. august kl. 15.00 – 62 dage fra i dag – åbner IKC Landsbyen

5. juni 2022 09:49 , af Nicolai Lassen

I dag – 5 juni – er en vigtig dag i forståelsen af os danskere. I dag har Grundloven i Danmark sin festdag, juleaften for alle slags politikere som i fælles kor fejrer at vi danskere har betydelige borgerlige, politiske, sociale og religiøse frihedsrettigheder. For IKC betyder det lavpraktisk, at vi har vidde muligheder for at skabe den ultimative fest for alle Knarr sejlere som finder vej til IKC#52 i Rungsted – i en uge med plads til forskellighed. Essensen ligger i ordene: ”It´s not the Game, but the way it is played”. Ordene der rammer sjælen i denne årlige begivenhed, der er sejlet gennem snart mange sejlergenerationer. Et fællesskab med stærke personlige bånd på kryds og tværs af alle geografiske, sociale og fysiske skel.

IKC#52 søger tilbage til det basale i IKC - tanken – Traditionerne skal ingen frygte er skrottet, Sejlpindene med resultaterne, Midt - Week, molehyggen og alt det Knarr sejlerne elsker, er stadig i fokus. Men det danske IKC – team er været dybt fokuseret på at skabe de bedste sportslige rammer for at skabe den hårdeste konkurrence de 33 besætninger imellem.

Historisk set har sejlene på de enkelte både altid været undskyldningen for dagens håbløse resultat, når dagens resultater skulle forsvares i Knarr landsbyen bagefter.

Knarrkasketten har derfor været rundt blandt de danske sejlere og venner af Knarren, der så der er indsamlet midler nok til indkøb af 33 sæt North Sails – storsejl og fokke – en betydelig investering for Knarrklassen. Konsekvensen er at alle besætninger, møder op på startlinjen med præcis de samme Knarrsejl – alle spritnye.

Årets IKC#52 kommer også til at stå som fyrtårnet, der “driver” udviklingen i Kongelig Dansk Yachtklub og Knarr sammenværet frem, når det gælder maksimal bæredygtighed. Det gælder både på vandet, med de nye selvsejlende mærker, på land hvor madspild og flaskevand er tabu.

Det vil jeg fortælle meget mere om i de kommende nyhedsbreve

HUSK:

ER DU UDTAGET TIL IKC#52 I RUNGSTED, HAR DU MODTAGET EN MAIL DEN 1. JUNI.

Hvis du IKKE har modtaget denne mail, så check først dit spam filter eller skriv til info@knarr.dk

Som skipper skal du nu lave din og besætningens registrering. Opgaven skal løses på "ManageToSail" (M2S) Du får adgang via KDY - hjemmeside: https://kdy.dk/events/52nd-international-knarr-championship/ Proceduren er enkel, når du er kommet ind på M2S. Her udfylder du data og betaler. Vær nu superomhyggelig, det gavner alle.

SÅ REKLAME FOR IKC52 WEBSHOPPEN

IKC’s web-shop med en stor kollektion af IKC-merchandise, som du ikke skal gå glip af, især da priserne er ægte web-priser. IKC#52 er et bæredygtigt stævne, og i videst muligt omfang er IKC-merchandise fremstillet af økologiske eller andre bæredygtige materialer.

Som noget helt særligt har vi et begrænset antal af de fine og bæredygtige IKC-tasker syet af gamle Knarr sejl. Bestil og køb i dag – levering i Rungsted til IKC

Web-shoppen lukker ca. 1. juli – herefter er der alene det begrænsede udvalg at få i IKC-landsbyen. Og til højere priser. Besøg  https://ikc.sportyfied.com/da

På gensyn / Nicolai