Sommerstævne 2016 - en ny vej

8. januar 2017 15:31 , af Peter Bøttcher

Sommerstævne - det videre forløb

Mange har udtrykt positive kommentarer til klubbens forslag om en anderledes måde at arrangere årets sommerstævne (se invitationen nedenfor), og sommerstævne udvalget skal derfor snart mødes igen for at komme videre med planlægningen. Der er altså stadig lidt tid til at du kan få dine tanker og ideer bragt på banen gennem en e mail til undertegnede.

Send dine kommentarer til sommerstævneudvalget - Per Fl. Christensen (mail)


Sommerstævne 2016

Kære Knarrsejler

Midt i vinterkulden er det tid til at reflektere over det traditionelle sommerstævne, som i de senere år har skrantet lidt med deltagelsen, og dermed dårlig økonomi. Bestyrelsen har derfor i forbindelse med Årsmødet i november 2015 bedt en kreds af de deltagende Knarr sejlere om at se på hvad der skal til for at tiltrække flere både og reducere overhead omkostninger. Efter en runde i kredsen, fremkommer vedlagt et oplæg forfattet af OD92 Bengt Burg, som vi gerne vil høre din mening om, således at vi kan arbejde videre med konceptet inden foråret. Også gerne en forhåndstilkendegivelse om din deltagelse.

Jeg vil være bortrejst indtil 22. januar, med begrænset internet adgang, men både Sven Gravesen og Bengt Burg er klar ved computeren.

Med venlig sejlerhilsen

Per Fl Christensen, OD41
Kasserer og sekretær, Dansk Knarr Klub

Invitation findes her